|
|

Byg selv din egen køleboks
Et morsomt job
De fleste både er jo forskellige. Ofte findes der ingen rette
vinkler eller kvardratiske rum. Det er mange gange umuligt at
finde en plads til et færdigt køleskab eller en færdig indbygningsboks.
Så må man bygge selv.
I et passende rum, gerne i nærheden af pantryet og let tilgængeligt
oppefra beklæder man væggene med isolering eller
bygger en boks af isoleringsplader.
Vi har et byggesæt med færdige isoleringsplader. De er
belagt med plast i levnedsmiddelkvalitet, 2 mm på begge sider
og har 46 mm tyk opskummet isolering med lukkede celler
for minimal fugtoptagning.
Pladerne, der er 978x478 mm store, saver man let til og
limer sammen med polyuretanlim eller mugbestandig fugemasse
af god kvalitet. Dette giver samlinger, der er tætte men kan
give sig lidt.
Med dette materiale får man ikke alene en overordentlig
velisoleret boks med en pæn hvid inderside, man slipper også
for det store plast- og isoleringsarbejde, det er selv at skulle
opbygge en boks.
Disse isoleringspladers tykkelse rækker til en køleboks på
op til 70-80 liter.Ved større kølebokse eller ved frostbokse
skal isoleringen gøres tykkere. Dette kan gøres med ubelagte
isoleringsplader i f.eks. polystyren, som findes i byggemarkeder.
Til en fryseboks på 50 liter skal man bruge 100 mm isolering
i siderne og 150 mm i bunden.
En topbetjent boks er oftest at foretrække frem for en
frontbetjent. Den kolde luft lækker ikke ud, når låget åbnes og
maden trimler ikke ud på dørken under sejlads.
En topbetjent boks er ofte lettere at udforme så den følger
skrogets form, således at man får mest mulig volumen.
Samtidig skal det påpeges, at boksen ikke bør bygges større
end det reelle behov.
|

|
En mindre, men fuld boks, giver væsentligt
mindre strømforbrug end en større halvtom boks. Undlad at bygge boksen ind mod motorrummet, der afgiver
meget varme. Ekstra isolering skal bruges, hvis en sådan installation
ikke kan undgås. Boksen skal fastgøres godt og bunden
skal understøttes.
Husk: En fuld boks er tung !. Når man udformer låget skal
man tænke på, at det lukkede låg ofte bruges som køkkenbord,
overvej om det skal have fjedre eller hængsler eller lign.
Gør låget/hullet tilstrækkelig stor t, så man kan komme ned i
boksen med begge hænder og løfte maden op.
Af praktiske årsager skal låget, hvis ikke det er på hængsler
eller lign. gøres enten helt kvardratisk eller meget tydeligt rektangulært.
Låget skal tætnes godt, så varm luft ikke kommer ned i boksen.
Dæklister til at dække isolering på lågets kanter findes med
i sættet.
|
| Tilbehør |
Pris kr |
| 10006 |
Sæt à 3 plader 978x478x50
mm |
1.270,00 |
| 10007 |
Ekstra kantliste/dækliste |
55,00 |
| |
Gå til top
|