|
|
 |
 |
 |
Friske
og ferske madvarer er grunden til al god madlavning, og det er jo
ved specielle lejligheder i weekenden eller på ferie i båden,
at vi mest nyder livet. Indkøbsmulighederne kan være
fjerne, og hvem vil handle hver eneste dag på sin ferie. Det
er rart at kunne opbevare maden og evt. mælk i flere dage. For
at kunne opbevare mad i længere tid kræves de rette temperaturer,
og de varierer efter de forskellige madvarer. |
Holdbarhed ved forskellige temperaturer
Nedenstående tider kan anvendes som en tommelfingerregel for opbevaring
af fødevarer så som kød, fisk og mejeriprodukter.

Forsøg at find forskellige temperaturområder i din køleboks.
Kulden synker til bunds, samtidig er det oftest koldest ind mod kølelegemet
(fordamper eller kølemagasinet) og i bunden af boksen.
Opbevar f.eks. kød og fisk nærmest kølemagasinet og
grøntsager fjernest og varmest. Det er også vigtigt at varerne
transporteres koldt og hurtigt fra butik/hjem til øleboks/-skab.
Dybfrost
Til langtidsopbevaring er dybfrost nødvendigt. Jo lavere temperatur
des længere kan varerne holde sig. En rigtig dybfryser skal holde
en temperatur på min -20° og have en ordentlig indfrysningskapacitet,
men til kortere opbevaring om bord er -12°C godt nok.
Isolering
Des bedre isoleret din køleboks er des lavere temperatur og des
mindre strømforbrug. Der findes ingen kompromisser. En grundregel
er ca. 1 mm god isolerng pr. liter volumen. Det er vigtigst i bunden af
boksen, så læg gerne dobbelt lag her, hvis du selv bygger
boksen. Store dybe bokse, lavet til at blive fyldt med is, kan med fordel
efterisoleres i bunden, hvor den dybe del kan være svær at
udnytte. Anvend isoleringsmateriale af god kvalitet så som skum
eller plader med lukkede celler.
Har du egne tips eller idéer - kontakt os gerne eller send en mail.
Gå til top
|