Eberspächer Airtronic D2 & D4 Box
Eberspächer D5LC
INFO til forhandlere
Vandvarmere i lystbåde
Pris på vandvarmere
ARDIC Bådvarmer 432-DL
Servicevejledning for ARDIC-varmere
Thermic 2000 Bådvarmer
Gode råd om bådvarme
.
|
 |
||||||||||||||||||||
 |
  |
||||||||||||||||||||
Luftopvarmning er det mest benyttede i moderne lystbåde, da varmluft giver en hurtig opvarmning af hele båden, modvirker kondens og fjerner fugt (ventilation om sommeren). Blæsermotoren i luftvarmeren bruger strøm - men dette klares normalt let med et ekstra batteri.
Petroleumsluftvarmer: Til det mindre behov.
Petroleum er lettere at få til at brænde og brænder renere end diesel.Petroleumsvarmere blev lavet til den mindre familiebåd, hvor behovet (antal driftstimer) var lille, og prisen tilsvarende lav.
Strømforbruget blev gjort så lavt som muligt = små blæsermotorer for at tilpasse varmerne til de mindre og mellemstore bådes strømkapacitet. Den mindre luftstrøm kræver korte og tykke luftslanger, og skorstensaftrækket skulle være rettet opad (delvis selvsugende) gennem små skorstene på dæk eller gennem side/hæk. Brændstoffet (renset petroleum) blev taget fra separat tank (5 eller 10 liters plastdunke). Tankenes størrelse indikerede ganske godt det forventede forbrug af varmerne.
Til sejlbåden fra 26-30' (7-9 m) og den mindre motorbåd, hvor behovet var opvarmning i de kolde weekender forår og efterår, kolde aftner og udtørring og opvarmning på de "grå" sommerdage, var petroleumsluftvarme en god og rimelig varmeløsning.
Da diesel er blevet meget renere og det er blevet svært (og dyrt) at få fat i renset petroleum og det er upraktisk at have to slags brændstof i båden, er salget af små petroleumsvarmere næsten ophørt og dermed også produktionen. Nye små moderne dieselvarmere på ca. 2 kW med lavt strømforbrug og lydniveau har overtaget opvarmningen også af mindre både.
Benzinvarmere
Benzin må af sikkerhedsgrunde ikke benyttes til opvarmning i både. Ej heller i både med benzinmotorer.
Flaskegas er en god renlig, men lidt dyr energikilde. Problemerne med opbevaring og håndtering af den større, nødvendige gasmængde (min. 2 x 6 kg), samt kravet til installationen, som skal udføres af fagfolk, har bevirket at gasvarmerne næsten ikke bliver brugt i lystbåde. Gasvarmerne er oftest lavet til campingbrug og kan derfor give problemer i et fugtigt miljø. Gasvarmernes effekt/størrelse er til mindre både.
Da alle varmere fra start er konstrueret til biler blev disse tidligere, mere eller mindre modificeret sat i bådene.
I dag ændres/konverteres disse varmere ofte så meget, at man kan tale om deciderede båd/marinevarmere. Materialet er rustfrit stål eller aluminium. Tanktilslutning, kabel og afgassystemer skal være helt anderledes i en båd end i en bil. CE/ISO normen m.fl. stiller store krav specielt til monteringen og tilbehøret, da de fleste (alle) fejl med varmere i både har været med "bilvarmere" der ikke har været korrekt monteret og tilstrækkeligt modificeret. Erfaringen viser, at selve varmeren "kun" er ca. 50%. Marinetilbehøret og selve monteringen er mindst 50 % af det færdige resultat.
Da dieselluftvarmere er tænkt til den mellemstore og større familiebåd, er de forsynet med en kraftig blæsermotor der muliggør transport af store mængder luft (ca. 120 m3 til ca. 300 m3 i timen) i lange luftslanger (ca. 10-13 m). Luftmodstanden i slangerne forøges kraftigt med slangernes længde og antal bøjninger.
En "bilvarmer" der eksempelvis leveres med Ø 60 mm slange (til korte afstande) skal til både ændres til Ø 75 mm slange, - Ø 75 til Ø 90 mm o.s.v. Nye motorer, bedre blæserhjul o.lign. har de seneste år reduceret strømforbruget og ikke mindst lydniveauet væsentligt i forhold til tidligere. Bådenes strømkapacitet har også ændret sig (flere batterier, gode ladere o.s.v.), så strømproblemet ved anvendelse af bådvarmere er mindsket eller elimineret.
I større sejlbåde/motorsejlere fra ca. 40' og motorbåde fra ca. 35' benyttes store 5-8 kW luftvarmere. Men det kræver tykke luftslanger på Ø 90 - 120 mm og disse kan være svære at få rundt i båden. To mindre varmere kan med fordel benyttes.
Disse dieselvarmere er lavet til lastbiler o. lign. og kan modificeret og med rigtigt tilbehør benyttes i større lystbåde. Som i et hus er grundidéen med vandvarme, at der opvarmes en "masse" = vand, som så cirkulerer rundt i radiatorer/konvektorer. Tommelfingerreglen i et hus er, at der skal 10 l vand pr. kW varmeren kan afgive, og så store vandmængder/radiatorer er sjældent muligt i en båd. Hertil kommer vægten. For lidt vand kan bevirke, at varmeren vil tænde og slukke ofte, brænde urent og sode, og det koster strøm og service. Vandvarmere er mere strømkrævende en luftvarmere. Begge typer benytter en blæsermotor og en brændstofpumpe (ens), men vandvarmere har desuden en vandpumpe. I større sejl- og motorbåde kan benyttes vandvarmer, da det ikke altid er muligt at trække så store, tykke luftslanger rundt i bådene som store luftvarmere kræver. Vandet sendes rundt i rør/slanger til små varmeblæsere og defrostere. Dette er meget strømkrævende, men disse både har strøm nok, store batterigrupper, generator m.m. Da vandvarmernes brændkammer er omgivet af vand, er de mere lydløse end luftvarmere.
Vandvarmere med radiatorer er en langsommere opvarmning, men kan give en mere behagelig varme i en båd end luftvarme og benyttes derfor mest af sejlere, der opholder sig meget (bor) i båden. Ulempen kan være kondens hvorfor radiatorerne ofte suppleres med et lille varmeapparat m/blæser der kan fremme luftcirkulationen. Vandvarmere kan også benyttes til opvarmning af brugsvand, - men her er 230 V fra land at foretrække. De lange slange-/rørføringer i en båd kræver også større/tykkere slanger end i en bil. Ø 15,5 skal op på Ø19 o.s.v. Ø 22 mm og to-strengs system er bedst.
Dieselvarmere rækker til meget tidlig og meget sen sæson = når det er isfrit og temperaturen holder sig omkring 00, men er ikke tænkt til at holde en vinterligger frostfri eller varm under lave minusgrader (i isen). Skal en båd overvintre i vandet, anbefales det at lade den frostsikre og ligge koldt. Skal båden varmes op og evt. bebos om vinteren, skal der helt anderledes grejer til. Tænk på, at prisen for en vintervarmeinstallation og driftsomkostninger (olie m.m.) til en større beboet båd naturligvis er den samme som til et mindre hus. Forsøg aldrig at "klare" en hård vinter i vandet ved hjælp af en lystbådsvarmer. Skal der installeres rigtig vintervarme, bør en virkelig fagmand konsulteres (som til et hus)
Hjælpevarme til småbåde (uden skorsten)
Mindre sejlbåde, dagkrydsere, jagt- og små fiskerbåde kan periodisk have et lille varmebehov. Det er rart at kunne varme op en kold aften. Ofte benyttes kogeblusset - men det tager ilten i ruffen og er derfor blevet forbudt ifølge de nyeste CE-regler. Det samme gælder de løse hjælpevarmere, som brænder uden skorsten. PAS PÅ! Sov ALDRIG i en båd med hjælpevarmer uden skorsten til det fri og sørg for god ventilation. Benyt ALDRIG en hjælpevarmer under sejlads.
Hjælpevarmere, der anvender benzin, sprit eller "dåsegas" er tænkt til anvendelse i det fri, i telte o. lign. og bør ikke anvendes i både. Petroleum er bedst og billigst. Fælles for alle hjælpevarmere, er at der ikke anvendes skorsten, hvorfor ilten i rummet forbruges og der dannes kondensvand (op til 3 L pr. liter forbrændt brændstof).
I havn kan en lille el-varmer benyttes, men ALDRIG den gamle type med glødetråde/stave. El-olieradiatorer eller en såkaldte keramiske (halvleder) el-varmer er sikre, men mange havne forbyder jo brug af 230 V til opvarmning.
Punktvarme giver kun varme omkring ovnen og er derfor mest egnet i meget små rum, eksempelvis styrehuse i små fiskekuttere o. lign. Som ved kakkelovnsopvarmning i et hus vil selv en meget høj temperatur omkring ovnen ikke føles behagelig, da kulden fra de uopvarmede ydervægge (tilstødende rum) vil virke som ubehagelig træk. Punktvarmere kan være små "skibsolieovne" til diesel eller petroleum, eller små trækulsovne. Begge typer kræver store lodretgående aftræk (skorstene) og benyttes i dag næsten kun i ombyggede fiskekuttere o. lign. Punktvarmere fungerer normalt uden strøm, men kan forsynes med vandspiral, radiatorer og ekspansionstank, som fordeler varmen bedre, men så bør der monteres cirkulationspumpe.
Ulemperne gør, at punktvarme ikke mere benyttes i moderne lystbåde. Under begrebet punktvarme kommer også kogeapparater med lukket forbrænding (kogeplader) og aftræk. Som kogegrej er disse apparater sikre og miljøvenlige, men langsomme grundet lav energi. Som varmere er de ikke særligt egnede, da varmefordelingen i båden er for dårlig - selv med en overdel med blæser (strømkrævende).
Varmerne tager som regel forbrændingsluften i det (ventilerede) rum, hvori den er placeret, og sender den forbrugte luft ud gennem afgas/skorsten. Er varmeren monteret i et beboet rum, skal forbrændingsluften tages udefra gennem en slange eller i dobbelt skorsten - kaldet balanceret aftræk.
Enhver motorbåd/motorsejler burde være forsynet med et varmeapparat, der får energi fra motoren under sejlads. Dette er en enkel, energirigtig og billig måde at få varme i båden på, og dugfri ruder under sejlads. Der findes ingen biler uden et sådant varmeapparat, - så hvorfor ikke i både!
Da dette varmeapparat skal placeres under motorens vand/ekspansion, føres luften i luftslanger ind i båden og op til ruderne. Disse slanger må IKKE forbindes/tilsluttes en dieselluftvarmers luftslangesystem. Vandet fra en dieselvandvarmer kan godt tilsluttes et gangvarme-/defrostersystem.
Gangvarme-/defrostersystemer skal være galvanisk afstemt til brug i både, grundet tæringsrisiko og være to-polet, så også her går det ikke med et "bilvarmeapparat".