Servicevejledning for ARDIC-luftvarmere i lystbåde.
Hjælp til selvhjælp - hvad man selv kan gøre ved driftproblemer.

At have en bådvarmer med blæser eller pumpe kræver at strømtanken er stor nok.

SIKKERHED FØRST! Motorbatteriet skal være separat. Der må aldrig kunne tappes strøm fra motorbatteriet - det er kun til start. Tænk hvis motoren ikke starter i en farlig situation, f.eks. på vej ind/ud af en havn med pålandsvind!

Forbrugsbatterierne skal benyttes som ét/EN batteriblok. De skal være lige store og helst født samme dag - d.v.s. helt ens. Et "sygt" batteri smitter de andre. Alene af den grund anbefales ét meget stort batteri, men det er upraktisk i en lystbåd. Der bør benyttes fritidsbatterier, kaldet vedligeholdelsesfrie, men der bør være adgang til påfyldning af destilleret vand. "Gastætte", helt lukkede batterier bør undgås, da disse kræver meget nøjagtig opladning, og dette er sjældent tilfældet i en båd.

Har båden kun to batterier, d.v.s. et til motoren og et til lys, vil man aldrig få en varmer til at fungere godt. Løsningen er en større batteritank.

Prøve nr. 2 - Kabler
For tynde? For meget spændingstab?

Fremgangsmåde:

Mål med et digitalmeter/multimeter (med 2 decimaler) på batteriernes poler, når de er i stilstand, d.v.s. uden lader eller motor på. Et batteri har fuldt ca. 12,7 V og tomt ca. 12,0 V. Er batteriet under 12 V, lad først. Derefter måles på varmerens gløderør/spiral, når dette er på.

Måles der eksempelvis 12,5 V på batteri og ca. 12,0 V på tændt varmer, er sagen OK. Er spændingsfaldet over 0,5 V, efterses først sikringsholderen (udskift evt. til moderne spadetype). Dernæst efterses kabler, der skal være tykke nok og ikke brune i kobberenderne.

Kabler/ledninger til varmere (og køleanlæg) bør være mindst Ø 4 mm² under 2-4 meters afstand, Ø 6 mm² op til 6-8 meter og 10 mm² over ca. 8 meters afstand.

En strømtavle kan også være årsag til spændingsfald. Prøv evt. med et sæt (start)kabler direkte mellem batterier og varmer.

Først når spændingsfaldet er max. ca. 0,5 V fortsættes til næste prøve.

Prøve nr. 3 - Gløderør/glødespiral
Denne slides med tiden ligesom glødetråden i en elektrisk lampe. Det vil sige at tændingstemperaturen falder, men først:

Mål om spiralen er gået/knækket. Er der gennemgang, er den OK. Hvis ikke - skal den byttes.

Er spiralen meget tilsodet, renses den, men det betyder også, at kedlen er tilsodet og skal renses.

Kombinationen af en gammel, slidt spiral og et for stort spændingsfald er ofte årsag til svigtende start. Det er god idé altid at have en ekstra glødestift/glødespiral i båden.

Prøve nr. 4 - Fotomodstand/fotocelle
Tag den ud og rens den med en vatpind. Er den tilsodet, er kedlen det også, men rensning hjælper.

Starter varmeren, men går ud umiddelbart efter, kan årsagen være fotomodstanden. Prøv af forbinde (luse) de to kabler til fotocellen lige når varmeren har startet. Fortsætter varmeren, er fotomodstanden defekt. Man kan også afmonteres et af de blå-blå/hvide kabler på styreenheden, ben 6 eller 7. Starter varmeren, er fotocellen defekt.

Fotomodstandens funktion er at slukke glødestiften, når varmeren er gået i gang. Kan den ikke det, stoppes varmeren af det indbyggede sikkerhedssystem.

En fotomodstand varer desværre ikke evigt.

Prøve nr. 5 - Overhedstermostat
Denne prøves ved at den lille knap trykkes ind. Giver det et lille klik, har termostaten været slået ud, og årsagen må findes (som regel defekte/klemte luftslanger).

Mål om termostaten har gennemgang på styreenhedens ben nr. 1 og 4.

Har overhedstermostaten været trykket ind mange gange (10), bør den skiftes, når fejlen er fundet.

Prøve nr. 6 - Brændstof
Alle varmere kræver deres egen brændstoftilførsel. Altså, varmeren trækker brændstof direkte i tanken med eget tanksugerør i rigtig dimension (lysning), normalt max. 4 mm. T-stykker på motorens brændstofslange/-filter må aldrig anvendes.

Moderne doseringspumper suger dårligt, men trykker godt. Er tanken placeret lavt, og er der langt til tanken (over 3-4 meter) skal pumpen ned og tættere på tanken. Spørg en fagmand!

Diesel er meget forskellig i kvalitet. En dieselvarmer skal kunne køre på alt, lige fra citydiesel klasse 1 (tæt på petroleum) til den gule havnediesel, vi risikerer at få på fiskerihavnene. Jo renere diesel, jo mindre tilsodning.

Man kan godt køre vægebrændere med ren diesel, d.v.s. vinterdiesel og miljødiesel klasse 1, men det er altid bedst med petroleum. Alle dieselvarmere kan også køre på petroleum.

Prøve nr. 7 - Afgas/skorsten
Skorstenen skal placeres/udformes, så der ALDRIG kan komme vand ind i varmeren, d.v.s. med svanehals eller tilsvarende. Ofte kommer der vand ind ved trykspuling af båden, så pas på.

Kort afgas er bedst (max. 2 meter). Følg altid monteringsvejledningen. Gå ALDRIG ned i dimension, men gerne op.

Bilvarmere er konstrueret til kort, nedadgående afgas/skorsten, og skal ofte modificeres for at klare det "lange", opadgående afgassystem i både. Vær forsigtig, spørg en fagmand.

Prøve nr. 8 - Tilsodning
Et villafyr skal renses for sod en gang om året. En bådvarmer klarer sig bedre på grund af kortere drifttid, men dårlig strøm er ofte årsag til tilsodning. Sod isolerer og skader teknikken, så en bådvarmer skal også renses og serviceres.

Er varmeren tilsodet hjælper det ikke at skifte dele. Den skal renses og det er et (beskidt) job for en fagmand.

Prøve nr. 9 - Deldrift/regulering
En varmer er konstrueret til at arbejde med en bestemt kedeltemperatur (som et villafyr). Nedsættes denne, kan der dannes sod. Så der bør køres med fuld varme ind i mellem. Ligesom en bil, der kører i byen, har godt af en motorvejstur. Ved fuld drift omdannes soden til kulpartikler, der sendes ud gennem skorstenen.

Hel/halvdrift eller trinløs regulering er lavet for at reducere lyden om natten. Det er billigere i strøm at lave 3000 W varme på en time end at lave 2 x 1500 W på to tider - deldrift er altså ikke besparende.

Derfor: Ved afprøvning af en varmer kører man på heldrift i lang tid, så kedler bliver rigtigt varm. En kort opstart kan være skadelig.

Prøve nr. 10 - Luftslanger
Kravet fra bådværfterne er af pladshensyn så tynde slanger som muligt. Teknisk er store slanger bedst. Gå derfor aldrig ned i dimension, men gerne op. Korte slanger med få bøjninger og få udgange er altid bedst.

En varmers levetid:
En varmers levetid er ca. som en bils, 10-20 år, men den tekniske udvikling går stærkt. Så en "gammel" varmer bør holdes i gang uden store reparationsomkostinger, ligesom en bil.

Derfor: Kontakt os eller en servicemontør, inden I ofrer for megen tid og penge på sagen.