Havluft, salt og bølger stiller specielle krav til en bådvarmer. Kun ved at opfylde disse krav får man en bådvarmer med lang levetid.

Mere end 30 års erfaring har vist, at en varmer indbygget i en rustfri kasse med stik, kabler, gløderør m.m. beskyttet mod fugt, korrosion og mekanisk påvirkning giver højest driftsikkerhed og længst levetid.

Den kompakte, formonterede indbygning i kasse gør samtidig installationen hurtigere og lettere – ikke noget med at skulle finde ud af mange ledninger, det hele er samlet i forvejen med fugttætte multistik.

Varmt og hyggeligt, hurtigt

Varm luft er den hurtigste måde at opvarme en kold og fugtig kahyt/kabine. Eberspächer AIRTRONIC D 2 og D 4 Marine tørrer og opvarmer hurtigt med en behagelig varme.

AIRTRONIC D 2 transporterer ca. 105 kg/timen varm luft ind i båden (D 4 ca. 185 kg/timen). Det betyder, at en kahyt på ca. 5x2 m med 2 meters højde bliver fyldt med opvarmet luft på ca. 12 minutter. I virkeligheden bliver kahytten hurtigere varm og affugtet. Allerede efter et par minutter (længe før al kold luft er udskiftet) bliver kahytten varmere. Den fuldautomatiske effektregulering (stor/middel/lille/off) sørger ved hjælp af den elektroniske eksterne temperaturregulering for et altid behageligt klima om bord.

Diesel: Nemt, sikkert og rent

På grund af sit høje flammepunkt er diesel et meget sikkert brændstof. De fleste både har da også dieselmotor. Varmeren tager sit brændstof direkte fra bådens tank.

Alle Eberspächer luftvarmerne er baseret på Eberspächers eget forbrændingssystem, udviklet og forfinet igennem 50 år, og siden år 2000 med en nyudvikling, der giver forøget effekt og stærkt formindsket strømforbrug, især ved opstart. Brændstoftilførslen sker ved en elektronisk doseringspumpe, der sikrer den rigtige mængde brændstof, selv ved varierende modtryk, brændstofkvalitet, sugehøjde og længde (ingen dyser og magnetventil). Forbrændingen er så god, at Eberspächer ligger langt under de tilladte grænseværdier for sodtal og kulilte.

En Eberspächer skåner det miljø, man nyder til søs. Selvfølgelig er det hele dobbeltsikret elektronisk og mekanisk, samt godkendt af myndighederne.

Helt stille

Ja, et stort problem med bådvarmere har været støjen. Med de nye Eberspächer AIRTRONIC D 2 og D 4 Marine er det problem løst. De er næsten lydløse, og med det rigtige monteringsudstyr kan vi i dag med god samvittighed sige, at selv den mest sarte kan sove med varmeren kørende om natten. Dels er varmeren yderst støjsvag, dels har man udviklet en velfungerende trinregulering, der sikrer jævn, konstant temperatur og lavt lydniveau og strømforbrug.

Kompakt og let at montere

De blankpolerede, rustfri kasser, som AIRTRONIC D 2 og D 4 Marine er monteret i, er ikke meget større end en almindelig skotøjsæske. Varmeren kan monteres hængende og liggende, og varmeren kan vendes i kassen, så den varme luft og/eller afgas kan komme ud enten i højre side eller i venstre side, så man undgår unødvendige bøjninger på slangerne.

Derfor er det relativt let at finde en egnet monteringsplads, i en kistebænk, i cockpit, motorrum eller lignende (2,2 meter isoleret, rustfri udstødningsslange med lyddæmper er standard, kan evt. forlænges).

Hvilken varmer skal jeg bruge til min båd?

Det afhænger af bådens størrelse, vinduesarealer, isolering etc. samt hvordan man bruger sin båd. Som en tommelfingerregel kan man sige, at til almindelig forårs-, sommer- og efterårssejlads bruges D 2 i sejlbåde op til 9-10 m og i motorbåde op til 6-7 m, at D 4 bruges i sejlbåde mellem 9-12 m og i motorbåde mellem 7-10 m, herefter bruges D5L C og D8L C. Kontakt os gerne. Med mere end 20 års erfaring, kan vi hurtigt finde den rigtige varmer til det rigtige brug.

  • Forbrændingsluftindtag Kan tages i kistebænk, hvis denne er velventileret
  • Afgasgennemføring Hæk/side (og specielle)
  • Kold luft ind i varmer
  • Varm luft ud af varmer
  • Brændstofslange
  • Kontrolpanel

En varmer alene gør det ikke

Den rigtige varmerløsning består af selve varmeren ca. 50%, monteringsdelene og selve monteringen ca. 50%. Derfor bruger vi i stor udstrækning specialfremstillede dele til montering i både. F.eks. har vi 3 forskellige udstødningsgennemføringer, heriblandt den meget benyttede ”negative” hækudstødning i syrefast rustfri stål til sejlbåde. Leveres valgfrit uden ekstra udgift. Specielle lange kabelstammer, ekstra lange batterikabler, gode sikringsholdere, syrefaste rustfri spændbånd etc. etc.

Se venligst specifi kationer under D2 og D4 Marine. 2 års reklamationsret. Verdensomspændende salgs- og servicenet.

Tekniske Data
Luftvarmere Mål i mm LxHxD Brændstof l/time El-forbrug (W) Luftgennem-strømning kg/time Varmestrømning (W)
AIRTRONIC D2 333x230x160 0,28–0,10 Diesel 34/23/12/8 105–42 2200/1800/1200/850
AIRTRONIC D4 Plus 415x260x185 0.51–0,11 Diesel 50/30/16/7 185–60 4000/3000/2000/900
Vandvarmere Hydronic Mål i mm LxBxH Brændstof l/time El-forbrug (W) Vandgennem-strømning kg/time Varmestrømning (W)
D5W S 220x86x98 0,62–0,27 Diesel 53/23 450 2200/5000
HYDRONIC 10 330x134x166 1,2–0,18 Diesel 125/76/42/35 500 9500/7500/3200/1500
HYDRONIC 24 657x230x268 2,90 Diesel 120 2000 24000
HYDRONIC 30/35 657x230x268 3,65 Diesel 130 2500 30000
  LxHxD        
D5 * 525x179x194 0,66–0,15 Diesel 80/80/30/15 280–125 5500/4800/2700/1200
D8L C * 653x260x250 1,00–0,4 Diesel 115 310–300 8000/3500

AIRTRONIC D2 Marine i rustfri kasse

Pris: ekskl. moms kr. 8.700,-
inkl. moms kr. 10.875,-

(Fåes også uden  rf. kasse med på
rustfri konsol kr. 10.525,-
Løs varmer uden tilbehør, rf. kasse
eller konsol = som bilvarmer
kr. 6.994,-).

1 Airtronic 2200 watt dieselvarmer, indbygget i rustfri kasse. Forbrændingsluftlyddæmper, brændstofpumpe med lydisolering/holder og filter, 9,5 m brændstofslange, 2 m lydisolering til brændstofslange, sikringsholder med sikring, kontaktfedt, manøvrepanel og ekstern temperaturregulering. 9 m kabel til manøvrepanel - 8 m kabel til brændstofpumpe - 6 m kabel, plus og minus (6mm) + diverse kabelsko, skruer m.m.

AIRTRONIC D4 Marine i rustfri kasse

Pris: ekskl. moms kr. 10.400,-
inkl. moms kr. 13.000,-

(Fåes også uden kasse men på rustfri
konsol kr. 12.650,-. Løs varmer uden
tilbehør, rf. kasse eller konsol = som
bilvarmer kr. 9.369,-)

Indhold: 1 AIRTRONIC 4000 watt diesel varmer indbygget i rustfri kasse. Forbrændingsluftlyddæmper, brændstofpumpe med gummiholder og filter, 9,5 m brændstofslange, 2 m lydisolering til brændstofslange, sikringsholder med sikring, manøvrepanel og ekstern temperaturregulering. 10 m kabel til manøvrepanel - 8 m kabel til brændstofpumpe - 10 m kabel, plus og minus (6mm) + diverse kabelsko, skruer m.m.

Standard monteringssæt D2 Marine

Pris: ekskl. moms kr. 2.720,-
inkl. moms kr. 3.400,-

Indhold: Valgfri syrefast rf.skroggennemføring. a. 3715003 negativ hækudstødning - bk. 3728879 side-/lodret hækudstødning - med svanehals, 2,2 m isoleret udstødningslyddæmper med 2 ophæng. 2 syrefaste rf. udstødningsspændbånd + 1 indsug. spændbånd. Tanksugerør med samleled og spændbånd. 9 m ø75 luftslange, 1 åben luftudslip ø 75, 1 lukbar luftudslip ø75, 1 Y-rør ø75, 1 luftlyddæmper ø75, 1 samleled ø75, 8 slangebindere med skruehul, 8 syrefaste rf. spændbånd til luftslange, diverse syrefaste, rustfrie skruer og bolte, altså helt komplet.

Totalpris: ekskl. moms kr. 11.420,-
inkl. moms kr. 14.275,-

Standard monteringssæt D 4 Marine

Pris: ekskl. moms kr. 3.500,-
inkl. moms kr. 4.375,-

Indhold: Valgfri skroggennemføring a. 3715003 negativ hækudstødning - bk. 3728879 side-/lodret hækudstødning - med svanehals, 2,2 m isoleret afgaslyddæmper med 2 ophæng. 2 syrefaste rf. afgasspændbånd + 1 indsug. spændbånd Tanksugerør med samleled og spændbånd. 8 m ø 90 mm luftslange, 5 m ø 75 mm luftslange, 1 åben luftudslip ø 90 mm, 2 lukbare luftudslip ø 75, 2 Y-rør ø 90 mm 2 overgange ø 90-75, 2 samleled ø 90, 1 luftlyddæmper ø 90, 10 slangebindere med skruehul, 8 syrefaste rf. spændbånd ø 90 mm, 4 syrefaste rf. spændbånd ø 75 mm, diverse syrefaste, rustfrie skruer og bolte, altså helt komplet.

Totalpris: ekskl. moms kr. 13.900,-
inkl. moms kr. 17.375,-