Vandvarmere i lystbåde

Varmtvandsanlæg i lystbåde kan give en mere behagelig varme, men er på retur da den nye generation luft-varmere er så støjsvage at lyden er lig med, eller mindre end en vandvarmer. Strømforbruget er også mindre da vandvarmeren, foruden driftmotor og brændstofpumpe, også har en strømkrævende vandpumpe. Leve-tiden på drift motorerne er ens (fra ca. 2000 - 5000 timer), og opvarmning med luft modvirker fugt-kondens i bådene. Se venligst vor INFO (grundregler) om VARME I LYSTBÅDE. Vandvarmere kan opdeles i grupper:

A Store sejl- og motorbåde.

Store både kræver store luftvarmere med tilsvarende tykke luftslanger og det er ofte umuligt at føre disse lange tykke slanger rundt i båden. Derfor benyttes ofte en stor vandvarmer (10 kW), hvor det varme vand føres i slanger rundt i båden til små varmevekslere med eller blæser. Vandradiatorer benyttes ikke, da de er for store/klodsede og vejer for meget og varmen bliver for stillestående (kondens). Derfor er det nødvendigt med en buffertank så varmeren ikke tænder/slukker hele tiden. En ekspansion tank er også nødvendigt. Systemet er kompliceret og dyrt med de mange slanger, T-stykker, udluftninger, styring af blæsere m.m.. Strømforbruget er også stort, så systemet benyttet kun i store luksusbåde. Pris: klik her.

B Stor familiebåd som beboes meget.

Her kan ønsket være en mere behagelig varme end luftvarme, og det kan også opnås hvis der anvendes vandradiatorer. Radiatorvarme kan dog give kondens i båden, hvorfor systemet ofte suppleres med en enkelt varmeveksler med blæser. Er der vand nok på systemet kan buffer tanken undgås, men ekspansions tank er nødvendig. Radiatorer og vand vejer. Der kan også tilsluttes en varmtvandsbeholder med 2 spiraler, en til motor og en til varmer. Varmeren er en. ca. 5 - 10 kW dieselvarmer. Opvarmningen er langsom. Monteringen er tid,- og plads krævende (radiatorer, slanger m.m.) og meget dyrt hvorfor vandsystemet ofte laves af sejleren selv, med lidt hjælp til selve varmer tilslutningen. Pris: klik her. En diesel luftvarmer sender frisk opvarmet luft ind i båden og det modvirker kondens. Luftvarmerne er væsentligt billigere end vandsystemer.

C. Mellemstor/mindre turbåd.

Her bør man i dag vælge en moderne luftvarmer. Lidt ældre både der tidligere har haft gas vandvarmere bestående af ribbe rørs radiatorer kan ønskes genanvendt, men vandsystemet fra en gasvarmer er ofte for lille og for gammel til at dette er rentabelt. "Gamle" vandanlæg skaber ofte megen kondens.

D Skibsolieovnen / Pottefyret.

Pottefyret er fra start tænkt som en punktvarmer (kakkelovnsprincippet), hvorfor ovnen bør placeres centralt i båden. Ovnen kan forsynes med en vandspiral så en del af den afgivne varme kan overføres til radiatorer i tilstødende rum ved hjælp af en vandpumpe. Pottefyret skal tilføres brændstof fra en tank over brænderens regulator hvorfor smeltesikring, og med vandspiral også overkogningssikring, skal monteres. Fordele: Mekanisk meget enkelt da forbrændingen er et bål i en potte, reguleret af en flyder i en manuel regulator. Som punktvarmer fungerer det helt uden strømtilførsel. Ulemper: Fyret og de tykke skorstensrør fylder i båden, og den store skorsten på ruftaget, ofte med H-hoved, er svær eller umulig at få plads til i nyere både. Manuel optænding, med sprit er langsomt og besværligt. Pottefyret er ikke energivenlig. Den store skorsten tager en stor del af varmen. Man skal være glad, hvis 50 % af olieforbruget bliver til varme i båden. Pottefyret benyttes i dag sjældent, men laves stadig (på bestilling). Prisen komplet er ca. som et luftfyr.

E Husbåden.

Den rigtige husbåd (af pramtypen) benytter normalt et oliefyr som i et hus, eller el varme (3 facet 400 V ).

F Vinterliggere.

Nogle vælger at bo året rundt i en større lystbåd. Tidligere blev disse både opvarmet af pottefyr (se D) eller et mindre husoliefyr til 230 V, eventuelt ombygget til 24V eller 12V, da tidligere tiders automatiske oliefyr larmede, brugte meget strøm og slet ikke holdt (havde ikke drifttimer nok), dieselen var uren/dårlig og der var ingen eller for lidt strøm på havnene og i bådene. Pladskravet til fyr, radiatorer, skorsten m.m. kan sjældent opfyldes i nyere lystbåde. Nye typer strøm- og lyd venlige varmere med længere drifttid, bedre strøm på havnene og i bådene, med adgang til ejet 230 V stik med måler, har bevirket at mange klarer sig med en moderne lystbådsvarmer suppleret med elvarme. Elvarmen klarer de tempererede efterårs-, og forårs-måneder så dieselfyr kun arbejder i den rigtig kolde tid (suppleret med elvarmen). Det nedsætter drifttiden på varmerne væsentligt. Strøm er lidt dyrere end diesel, men husk, at elvarme er netto (ingen tab i skorsten).

Forsøg aldrig at "klare" en vinter i vandet med en lystbådsvarmer. Suppler med ca. 2 kW elvarme. En vinter kan blive til ca. 4000 drifttimer på varmere = ca. en varmermotors levetid. Med supplerende eller varme måske 1000-2000 timer. Garantitiden på en dieselvarmer er 2000 timer. Brug kun ren dieselolie. Fyringsolie er til potte og husfyr.