Lidt om køleanlæg i lystbåde

Køl er normalt det mest energikrævende på en båd. Da energi = strøm ofte er en mangel, specielt i sejlbåde, er det vigtigt at kende den energimængde man har til rådighed, og så indrette sit kølebehov herefter eller forøge energimængden = batterikapaciteten og opladningen. Køl med kun et ca. 75 Ah forbrugsbatteri (lysbatteri) vil ikke fungere.

PUNKT 1 = STRØM. Køl kræver energi, - og er der nok ? 

"Glemmes"
= ca. 210 AH brugsbatterier (kan nås med 2 store batterier)

Batterier:
Antal 70 Ah
fritidsbatterier

Ovennævnte regel er for sejlbåde med ”almindeligt” forbrug = lys, lanterner, GPS, trykvandspumpe etc. Er der bovpropel, fryser, el-ankerspil, inverter (12V til 230V) m.m. kræves der mere energi = batterier. En større vekselstrømsgenerator kan IKKE reducere antallet af batterier,- tværtimod skal der være et vist lager, for at den kan komme af med strømmen. En moderned 230 V pulslader, der også kan (tåle at) være strømforsyning ved broen, kan reducere kravet til batterilager, men et stort batterilager er altid bedst. Hvis tvivl, få vor lille pjece om strøm i både.

PUNKT 2 = BEHOV A= det mindre behov, B = mellem behovet, C = det større behov, D = Frys.

A. De fleste ”ældre” sejlbåde, ca. 27- 33 fod, i Skandinavien har en isoleret boks til madopbevaring. Afløbshul i bunden indikerer at kølemidlet var is. Nogle er udrustet med et termoelektrisk aggregat som kunne holde mælk, pålæg o.l. på en temperatur omkring 5-7°. Det var et udmærket alternativ til datidens store, strømkrævende og støjende kompressorer. I dag har de nye små støjsvage kompressorer med stor køleeffekt og et strømforbrug der er mindre end en termoelektrisk enhed også overtaget det mindre behov. Vi har lavet isolerede plader der udfylder ”hullet” fra Supercoolen ved modernisering. I mindre bokse benyttes en lille pladefordamper (køleenheden), men er der plads,- er en lille O-fordamper med låg og bund, lodret eller vandret ophængt at foretrække da den giver mulighed for opbevaring af frosne madvarer i længere tid (og isterninger). En O-fordamper er et frostrum men IKKE en fryser. Husk at lukke afløbshullet i boksen ved montering af køleenhed, - ellers løber kulden ud.

B. Større familiebåde/motorbåde/motorsejlere har ofte et ønske om at have kølemuligheder som ”derhjemme”. Hertil kræves en kompressor der driver en O-fordamper i en boks, eller et køleskab. Er boksen stor er det en god ide med en stor O-fordamper = større frostrum, og et køleskab kan næsten ikke blive for stort. I sejlbåde placeres kompressoren oftest ude i kistebænken på skottet ind mod kahytten, helt oppe under sædet så den næsten ikke tager plads i kistebænken. Der skal være ventilator på kompressoren, da den strøm ventilatoren bruger er meget mindre end den energi kompressoren bruger hvis den bliver for varm.

C. Ønsker man køl som derhjemme, et lille frostrum, samt at spare strøm er den bedste løsning at akkumulere kulden i en beholder når der er overskudsstrøm (over 13,5 V) d.v.s. når motoren går eller der lades fra land. Ved 13,5 V forøges kompressorens effekt (og strømforbrug) for hurtigt at nedkøle massen/væsken i beholderen, kaldet ASU systemet.. Populært sagt laver man sin egen isblok når der er overskudsstrøm, som så afgiver kulden når båden er under sejl, ligger for anker e.l. uden at bruge strøm fra batteriet. Når massen (isen) kommer ned på en temperatur lige over frysepunktet (efter ca. 12 - 24 t) overgår kompressoren til normal køleskabs drift. Den helt optimale strømbesparende løsning er akkumulerende ASU kombineret med vandkøling af kompressoren. En kompressor er i realiteten en varmepumpe der pumper varmen væk fra skab/boks så der bliver koldt. Varmen overføres så til kompressorens kondensator (radiator). Der for skal kompressoren placeres i et vel ventileret rum, - og derfor skal den være udstyret med blæser for at få varmen væk. Nu kan man også overføre varmen til havet, uden pumpe o.l. ved at montere en speciel skrovgennemføring ved køkkenvasken og herigennem lede varmen ud i havet kalde SP system. Temperaturforskellen mellem skab/boks og kompressor kaldes Delta-T = D . En varm sommerdag med 3° i boks/skab og 35° i båden kan D være 32°, ved at benytte havet falder D til ca. 17°. En anden fordel er, at kompressoren nu kan monteres i et varmt rum, - ja i motorrummet, da der ikke kræves ventilation og blæser.

D. Er ønsket et stort frostrum med minus grader til opbevaring af mad i længere tid kan dette opnås ved at gange isolationen og køleelementet (fordamperen) med 2 i forhold til en normal køleboks. Speciel isoleringen er vigtig.

FRYS: En dybfryser er reelt en stor 0-fordamper som er godt isoleret, derfor er fryserens sider i metal.. Frys opnås bedst og billigst ved at anskaffe en færdig kummefryser til 12/24V, men det kniber ofte med pladsen til en sådan og udvalget er lille. Værfter og fingernemme kan lave en fryser ved hjælp af en stor pladefordamper der bukkes og fastskrues inde i en velisoleret boks. Der skal være køleplader (fordamper) på min. 3 af boksens sider, - så kan der opnås * * * frost = minus 18-20°. Ofte får vi forespørgsel på kombineret køl og frys. Dette er ikke muligt at lave, - heller ikke på land i daglig husholdning. Forsøg med s.k. kombi-termostater er aldrig rigtigt lykkedes. Med to = dobbelttermostater kan en frostboks ændres til køl = fra + 10 til – 22°. Altså dybfrost for sig og køl (eventuelt med et mindre frostrum) for sig.

Til meget varme områder sydpå og i troperne skal køleeffekten forøges og hertil findes store vandkølede kompressorer med pumpe, evt. dobbelkompressorer. Isolationen skal også forøges. Vi hjælper gerne ved specielle køle/frost opgaver.

ISOLATION:

Bokse og skabe isoleret med lidt glasuld eller et par cm Flamingo er uegnet til både. Polyurethan eller divinycell = lukkede celler, er bedst og helst 5 cm tyk ( 10 cm til frys eller i troperne). Benyttes Flamingo skal isolationen fordobles. Grundregel: Tyk god isolation = lavt energiforbrug. Dårlig/tynd isolation = stort energiforbrug. Vi har velisolerede plader ( 5 cm) til at fremstille bokse med.