Isotherm ”SP – Selvpumpende” saltvandskølet kølesystem er helt anderledes end alt andet i sin konstruktion. Vi arbejdede med denne idé i syv år, med omfattende tests i forskellige farvande over hele kloden, inden vi slap det ud på markedet i 1997. Systemet er patenteret. Nytænkning medfører jo ofte, og ganske naturligt, mange spørgsmål og meninger. Nu har vi mødt tusinder af bådejere på forskellige bådudstillinger rundt om i verdenen og har diskuteret Isotherm SP. Da vi har hørt en hel del meget ens spørgsmål, har vi tilladt os at samle de mest hyppige spørgsmål samt svarene på disse. En del er af teknisk art, andre af mere praktisk karakter med baggrund i sejlernes erfaringer fra såvel langfart som det at ligge i havn. Håber De finder både spørgsmål og svar interessante.

1. Virker systemet virkelig? Stiger det opvarmede vand ikke blot op i afløbsslangen?
Ja, det virker. Ganske vist stiger det opvarmede vand umiddelbart op til vandoverfladen i slangen, men de stadige op-og-nedbevægelser vil uundgåeligt medføre, at køligere vand trænger ind i varmeveksleren ved skroggennemføringen. Og det er præcis her, udvekslingen af varme finder sted, ikke højere oppe i slangen. Det er nødvendigt at have en slangediameter på min. 38 mm, mens lysningen i den specielle skroggennemføring kun er på 27 mm. Forholdet mellem de 2 tværsnitsarealer på ca. 2:1 er meget væsentligt, idet der herved skabes ekstra turbulens i skroggennemføringen.


2. Er sådan en lille spiralvarmeveksler virkelig stor nok til at overføre varmen fra kølesystemet?
Ja, og faktisk ville et rørstykke af samme længde som spiralen anbragt uden for skroget også kunne virke. Blot ville varmen her kun blive ledt bort ved termosifonvirkningen i det omgivende vand (det varmere vand vil stige opad). Ved skroggennemføringens varmeveksler føres vandet bort pga den selvpumpende virkning, hvilket medfører en væsentligt højere effekt.


3. Hvad sker der, hvis jeg lukker søventilen?
At lukke søventilen under sejlads eller for motor gør faktisk meget lille forskel. Ved gangen gennem søerne presses der hele tiden nyt vand ind i skroggennemføringen, selv når søventilen er lukket. Det samme sker, når man går over stag, hvor man kan høre en gurglende lyd fra vasken, frembragt af ejektoreffekten (undertryk ved skroggennemføringen). Den specielle SP skroggennemføring er således udformet i åbningen, at der ved bevægelsen gennem vandet opstår et svagt undertryk ved den ene side og et tilsvarende overtryk ved den modsatte side, hvorved der føres ‘nyt’ vand ind i varmeveksleren. Dette princip bruges også ved planende motorbåde. Hvis søventilen er lukket under ophold i havn, vil veksleren stadig virke, men med nedsat effekt. Denne nedsatte effekt er imidler tid ikke så væsentlig, når båden er tilsluttet landstrøm. Dog må det anbefales at lade søventilen være åben.


4. Hvor ofte skal skroggennemføringen renses for at varmeveksleren ikke skal blive blokeret af begroning?
Her er endnu en fordel! Der opstår ikke begroning i skroggennemføringen fra vasken, fordi søventilen står åben, hvorved der sker en stadig udskylning af varmeveksleren. I skroggennemføringer for motor, toilet og pumper står vandet stille, idet der i disse systemer ofte er indskudt kontraventiler o.l. Prøv at kontrollere dette næste gang båden står på land.


5. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ved et uheld kommer til at blokere vaskeafløbet med madrester e.l.?
Hvis du var hjemme, ville du ringe efter en VVS-mand. Hvis du er ombord, skal du blot sejle! Hver eneste bølge du pløjer dig igennem, for sejl eller for motor, vil medføre hurtige og kraftige trykændringer i afløbsslangen, som således vil blive holdt ren.


6. Da vi var i Vestindien, måtte vi hele tiden fjerne slim fra pumpe og varmeveksler på vort traditionelle vandkølede køleanlæg. Dette vil man vel også skulle gøre ved et Isotherm SP-anlæg?
Nej, det skal man ikke! Vandet i SP’ens skroggennemføring bevæger sig altid, selv når køleanlægget er slukket. I et traditionelt anlæg vil vandet ophøre med at strømme, hver gang termostaten slår køleaggregatet og dermed vandpumpen fra. Dette medfører, at begroning opstår og for tsætter, specielt hvis der er anvendt gennemsigtige slanger, der tillader passage af lys.


7. Vor båd bruges til langturssejlads. Når den er på land for rensning af bund o.l., bor vi sædvanligvis ombord. Vil vi kunne bruge vort SP køleaggregat også da?
Ja. Anlægget vil for tsat kunne virke, men vil kræve et væsentligt større strømforbrug. Dette skulle ikke være noget problem, for båden vil normalt være tilsluttet landstrøm. SP-varmeveksleren bliver nu luftkølet, idet skorstenseffekten i afløbsslangen vil få den varme luft til at stige op gennem denne. Blot må man huske, at proppen i vasken skal fjernes efter brug, så luften kan passere.


8. Hvad med korrosion?
Korrosionsfaren må ikke glemmes. Såkaldt ‘ædle metaller’ bør altid anvendes til sådanne komponenter, som, hvis de svigter, vil medføre alvorlig skade. Når man sætter forskellige metaller sammen, må man nøje kende deres placering i den elektrokemiske spændingsrække. Man bør altid montere en zink-offeranode, som kan kompensere for forskellen i elektrisk potentiale. Det elektriske system i båden bør regelmæssigt kontrolleres for eventuelle strømtab. Alle Isotherm-enheder har separat jord og er omhyggeligt afprøvet for fejlstrømme. Hvis man har mistanke om galvanisk korrosion, bør man montere den specielle offeranode for SP skroggennemføringen (reservedel nr. 39051). Hvis anoden tæres kraftigt på en sæson, bør årsagen til dette findes. Selve SP-varmeveksleren er fremstillet af en Cu/Nilegering og skroggennemføringen af saltvandsbestandig, udglødet messing certificeret af Lloyds. Hårdlodning af forbindelserne er udført i sølvlod.


9. Hvor meget mindre strøm bruger en SP?
Isotherm SP kan fås i forskellige modeller, dels med ASU i kombination med et kølemagasin, dels med traditionel termostatstyring og direkte fordamper. I almindelige nordeuropæiske farvande vil en SP-enhed have et forbrug 10-20% lavere end en tilsvarende luftkølet enhed. I tropiske farvande, hvor strømforbruget er mest kritisk, kan forbruget derimod formindskes med 30-50%. Denne forøgelse i effektiviteten skyldes det faktum, at der her er større forskel mellem luft- og havvandstemperaturerne. Havvandet er ofte 25-30°C, mens lufttemperaturen inde i båden, hvor kompressoren er installeret, kan være 30, 40 eller endog 50°C.


10. Vi vil gerne have både et køleskab og en fryser ombord. Er det muligt at montere 2 eller flere enheder til samme skroggennemføring?
Nej, det kan man ikke. Hvert anlæg er en separat enhed og kræver sin egen skroggennemføring. Disse kan imidlertid forbindes til samme vaskeafløb. Det er også muligt at have én eller flere varmevekslerskroggennemføringer placeret under vandlinien forbundet til en eksisterende eller ny 1/2” skroggennemføring placeret et godt stykke over vandlinien.


11. Vi har allerede et køleanlæg ombord. Kan dette modificeres til et SP-aggregat?
Nej, dette er desværre ikke muligt. Et SP-aggregat er opbygget af 3 separate dele, afstemt til hverandre, fyldt med kølemiddel og forsynet med specielle hurtigkoblinger. Set ud fra både økonomiske og ansvarsmæssige synspunkter er det ikke relevant at overveje en ombygning.