Lidt om ladning, forbrug/ekstra batterier

Lifte-telefoner-blinklys-fax-printere m.m. bruger meget strøm. Bilens strømsystem/strømlager = batteriet er ikke dimensioneret til dette forbrug. Årsagen til strømproblemer er, at ladetiden (kørslen) er for kort, og at "strømtanken" er for lille. Smarte dimser, specielle superbatterier m.m. hjælper ikke. Grundreglerne for strøm er:

1. Opladning

Et batteri kan, bortset fra et kort øjeblik, kun modtage ca. 10% af sin pålydende værdi. Det vil sige at det tager ca. 7-10 timer at fuldlade et tomt batteri (batteriblok), og det oftes kun til 65-70%. Dette kaldes 10%-regelen eller batteriernes lademodstand, - det er dett, der er el-bilernes hovedproblem. Generatorerne i bilen er almindeligvis store nok, men ladning kræver TID.

Biler, der kører for lidt og har for stort strømforbrug, får altså aldrig ladet batteriet/batterierne op. Løsningen er: 230 volt ladning (om natten/weekend o.s.v.)
En moderne, microstyret, pulserende IUU ladeensretter/batterilader type TYSTOR monteres fast i bilen. 230 volt tilsluttes om natten, og bilen starter næste morgen med opladede batterier. Ved lang opladning vil TYSTOR kunne lade batterierne op til 100%. TYSTOR kan være tilsluttet batteriet permanent uden at skade batteri (tværtigmod) eller følsom elektronik i bilen.

2. STRØMTANK

Et større batteri er altid godt, - men er ekstraudstyret/elforbruget meget stort, kan det være nødvendigt at montere større "strømtank" = ekstra batteri. Bilen vil, under kørsel, tilføre dobbelt så meget kraft (Ah) til batterierne til senere forbrug (10% regelen) og så er der jo tilsvarende mere strøm at bruge af. 2 batterier sat sammen SKAL betegnes som et/en batteriblok. De skal være lige store og helst født samme dag = helt ens. Et "svagt" batteri smitter de andre. Forbindelseskablerne skal være lige lange og lige tykke (samme mm² som start-/generatorkabel) og forbruget/ladning skal ske via de yderste poler. Kan dette ikke laves, brug et stort batteri eller 2 kredse.

3. To kredse/batteriseparator

Er batterierne uens og/eller er ønsket "startsikkerhed", separeres batterierne i to kredse = en til start/bildrift og en til det øvrige forbrug. Tidligere blev diodebroer benyttet, men dioderne brugte meget energi = dårlig ladning. Tændnings- eller generatorstyrede skillerelæer laver forbundne kar = stor strømslusning. Løsningen er et spændingsbestemt (13,5/27.0 V) skillerelæ type SEPTOR. Let og sikkert (10 mm² kabel er nok).

PLUS: Et batteri, der er fuldt opladet eller bruges fra "toppen" holder i mange år. Et batteri, der ofte oplades/bruges fra bunden holder måske kun ½-1 år, så der er økonomi i at følge ovennævnte strømgrundregler. Er vognen forsynet med telefon, fax, printer og lignene vil disse også kunne blive ladet op om natten, samtidig med batterierne.

MINUS: Systemet kræver en 230 V stikkontakt, hvor bilen holder parkeret, og chaufføren skal huske at tilslutte kablet om aftenen og tage det ud igen ved start. "Besværet" hermed kan opvejes mod tidligere, hvor han kom hjem med et helt eller delvis fladt batteri og skulle "chancestarte" på det samme dårlige batteri næstemorgen, måske "køre strøm på" = forudrening, samt måske bære udstyr ind til opladning.