KJØLLER
Lidt om DIESEL varmere i nye moderne autocampere

.
 
.

 

De fleste moderne autocampere er leveret med en gasvarmer der sender varm luft ud i vognen gennem nogle luftspjæld, samt fordeler varmluft op langs ydervægge under vinduer fra en perforeret luftslange yderst under sæder/stuverum. Kaldet ”koldvægopvarmning”. Skandinaviske vogne kan have gasvarmere der opvarmer vand i radiatorer.

Gasvarmeren kan ofte også lave varmt brugsvand, eller der er monteret en lille separat gasvarmer for varmt brugsvand. Gassystemet fungerer normalt udmærket, - men gasforbruget til varme er stort, dyrt og besværligt grundet gasflaskernes manglende standard og tilgængelighed. De moderne energirigtige dieselmotorer giver ikke varme nok til at kunne opvarme bilen under kørsel, og gasvarmere må/kan ikke anvendes under kørsel.

En lille ”ekstra” dieselvarmer der tilsluttes dieseltanken er en god ide. Diesel er en god, billig og lettilgængelig energikilde og en dieselvarmer kan anvendes under kørsel. Airtronic CAMPER D 2 på 2,2 kW er normalt stor nok til at varme bilen op. Kun ved høje kulde-grader (på højfjeldet e.l.) kan det blive nødvendigt med en større varmer, - men her kan gasvarmeren og/eller en 230 V varmer jo supplere.

Dieselvarmeren monteres i vognes ”bund”. Afgassen føres gennem en lyddæmper over i venstre side. Forbrændingsluften tages ligeledes under vognen gennem en lyddæmper. En luftslange føres fra varmeren ind til en egen åben luftudgang centralt i vognen. En anden slange tager luft fra vognen tilbage til varmeren (kaldet recirkulation). På en af disse slanger indsættet en luftlyddæmper. På indgangsslangen indsættes et Y med spjæld så en del af varmen kan ledes ind i de slanger, der går rundt under vinduerne/langs væggen. Spjældet skal kun benyttes (lukkes) hvis eller når gasvarmeren og dieselvarmeren benyttes samtidigt for at undgå at de to luftstrømme modarbejder hinanden.

Betjening af dieselvarmeren sker fra et minipanel inde i vognen som også har friskluftfunktion (til om sommeren) samt en termistor, der skal placeres centralt i vognen.


Gasforbrugs eksempel ved vinterlig Camping

 

Er det en Autocamper uden varme, eller en ombygget varevogn der skal have varme,
skal der mere til. Hvis vi får mulighed for at se vognen, kan vi giver et forslag til fordeling af varmen, pris på specielt monteringskit evt. incl. montering.

Hvis tvivl/spørgsmål om varme, strøm og køl i autocampere, - kontakt os venligst.

Rovsingsgade 82 - 2200 København N. Tlf. (+45) 35 82 95 00 - Fax: (+45) 35 82 50 95
email: info@kjoeller.com